Genbrugsguld

Jeg er en varm fortaler for genbrug og mit nuværende hjem (efter skilsmissen) er rigtig meget genbrug.
Den anden dag gjorde jeg et kup, ja det synes jeg da selv ihvertfald ;) Jeg spottede nemlig meget hurtigt de her 3 årskrus fra Mads Stage og de var billige......15 kr pr stk, og det giver jeg altså gerne for så lækre krus. Faktisk har jeg jagtet Mads Stage krus i det sidste årstid, men indtil den anden dag er det kun lykkedes mig at finde julekrus, som jeg selvfølgelig også købte :D Jeg fortsætter jagten og håber der efterhånden dukker flere op!


Sol og varme....

....har der været masser af denne sommer som I nok har bemærket :D Og som skrevet i forrige indlæg har det været varmt at strikke på de store sjaler. Heldigvis har jeg også masser af bomuldsgarn i gemmerne og en karklud kan man altid holde ud at strikke, uanset varmen 😍 
Det er lidt forskelligt garn jeg har brugt bla. fra Søstrene Grene, Bumbo, Bomuld fra Rema 1000, Økologisk bomuldsgarn købt i Superland og Mandarin Petit.
Opskriften er fundet på Mayflowers hjemmeside




Der var et....nej hov der var to

Jeg har været effektiv med strikkepindene denne sommer, selvom det har været varmt og til tider ikke til at holde ud at strikke på store projekter i uld.
Det første sjal blev strikket under VM i fodbold og striberne symboliserer de mål Danmark scorede. Personligt havde jeg foretrukket lidt flere striber, men det kunne fodbolddrengene så ikke lige klare i år.

Det næste sjal er strikket under Tour de France og derfor har jeg døbt det til mit Tour sjal



Begge sjaler er strikket efter Bente Geils opskrift "Hareides Håb" også kaldet VM-sjalet. Opskriften kan downloades gratis på www.geilsk.dk 
Jeg er helt vild med den meget smukke blonde, som det lykkedes mig at få helt pæn på især det sidste sjal, hvor jeg gik ned i pindestørrelse da blonden blev strikket.

Til begge sjaler er der brugt garn (Holst supersoft) fra lageret, så det er jo ren win win.
Det blå sjal er strikket i enkelt tråd på pind 4 og er let og luftigt.
Tour sjalet er strikket i dobbelt tråd med en tråd i farve konkylie og en tråd camel og senere da jeg lavede striber forneden også dobbelt tråd i farve Maize strikket på p 4, så sjalet er en del mere kompakt end det blå, men helt sikkert lækkert og meget varmt. Blonden er til gengæld strikket i en enkelt tråd på p 3

La Grasse Matinée

Se lige min skønne nye sweater.....sjældent har jeg været så tilfreds med noget jeg har strikket til mig selv, men den her er bare lige so...